Om OsteRiget

Baggrunden

Marie åbnede dørerne til OsteRiget for første gang i foråret 2022. Maries baggrund bød bl.a. på en uddannelse som detailslagter med guldmedalje som følge, fødebareteknologi og selverklæret ostenørd. Kærligheden til maden og de gode råvarer stammer fra en årelang ansættelse i osteafdelingen i Salling Super Århus, og hos Bjerre Kød - både i butikken i Horsens og i Bjerre. 
Kærligheden til ost er kun blevet større ved arrangement i diverse fødevarefestivaller og som udvalgt "Food Fighter" for Landbrug & Fødevarer. 

Målet med OsteRiget var, og er stadig, at skabe Horsens' mest kompetente oste- og delikatesseforretning med den ultimativt bedste kundeservice. 
- Det synes vi selv, at vi er lykkedes med!

Hvad kan vi? 

Ost og charcuteri er vores speciale. I OsteRiget er vi specialister i at finde de rette varer til den rette kunde. Gennem dialog og smagsprøver finder vi frem til lige netop den vare du har brug for. Alt ost og charcuteri bliver skåret frisk på stedet, så du kan få lige præcis den størrelse der passer til husholdning. 

Hvad er et godt tapasbord uden godt brød? 
Efter utallige kundeønsker begyndte vi i foråret 2024 at bage vores egen surdejsbrød. TAK for tippet! I elsker vores brød, og vi er også selv ret stolte. Sammenslut et fantastisk tapasbord med vores friskbagte surdejsbrød og -boller.

Mad ud af huset

Om I er 2 eller 200, assisterer vi med maden. Vores speciale er kolde anretninger af oste, pølser og skinker. Sirligt anrettet og akkompagneret af hjemmelavede tapenader, syltede nødder, frugter og selvfølgelig vores hjemmebagte surdejsbrød. 

Vi lægger stor vægt på at du spiser en del af måltidet med øjnene. Derfor ser vi vores tapasanretninger som små kunstværker

Caféen

I butikken, midt imellem specialiteter fra hele verden, kan du nyde diverse drikkevarer sammen med en tapasanretning eller en hjemmebagt bolle med ost. Baristakaffe, kolde drikke, vin, øl, og sangria står på menuen. Når solen skinner har vi desuden et fantastisk solspot foran butikken, hvor du finder vores cafémøbler klar til dig. 

Arrangementer

Vi arrangerer private ostesmagninger. En underholdende og lærerig oplevelse for alle! Kontakt os for at høre nærmere. Indtil videre arrangeres kun smagninger hos dig, men vi arbejder på at kunne afholde smagninger i butikken. 

Priser

Mange har en fejlagtig opfattelse af at priserne i specialeforretninger er skyhøje. Dette er ikke sandt. I virkeligheden ligger vores kilopriser, på især specialoste, lavere end i supermarkederne. Desuden, betaler du kun for hvad du spier, da du kan købe præcis den størrelse der passer netop dig. 

 

TAK, fordi du har lyst til at tage del i vores rejse - og velkommen i OsteRiget!

Indehaver,
Marie Christiansen